PROGRAM

Det musikledsgade oplæsningsdrama: MIN KÆRE REGINE - SØREN KIERKEGAARD & REGINE OLSEN, en kærlighedshistorie' ©, redigeret og dramatiseret af Jens Staubrand, ledsaget af kammermusik af W.A. Mozart eller Bach


Musik: Mozart eller Bach

'Min Regine! Hvor skjønt klæder et betydningsfuldt Blik …'

Musik: Mozart eller Bach

'Min Regine! Nu er det Vinter - men derfor netop …'

Musik: Mozart eller Bach

'Min Regine! Mit egentlige Liv er ikke i den udvortes …'

Musik: Mozart eller Bach

'Min Regine! Du havde maaskee ventet at have modtaget …'

Musik: Mozart eller Bach

'Min Regine! Naar jeg som idag vel ikke koldt og strængt …'

Musik: Mozart eller Bach

'Yndig var hun - Min Regine - , da jeg første Gang saa …'

Musik: Mozart eller Bach

'Ganske klar over hvad Indtryk hun reent erotisk har …'

Musik: Mozart eller Bach

'At træde ud af Forholdet som en Skurk, om muligt …'

Musik: Mozart eller Bach


ET PAR ORD OM REGINE OLSEN & SØREN KIERKEGAARD

Søren Kierkegaard (1813 - 1855) mødte første gang den yndige og indtagende Regine Olsen i maj 1837 hos Enkefru Cathrine Rørdam på Frederiksberg ved København, hvor Kierkegaard ofte kom på besøg. Tre år efter, en septemberdag i 1840, går Kierkegaard hjemmefra med det forsæt, at spørge Regine Olsen om hun vil forlove sig med ham, eller som han skriver i sine Efterladte Papirer: 'nu skal det afgøres'.

Mødet (og senere bruddet) med Regine Olsen (1822-1904) har Kierkegaard beskrevet i sine Efterladte Papirer, og i (let) ændret form anvendt i Forførerens Dagbog: Kierkegaard møder Regine Olsen på gaden ved hendes hjem. Hun fortæller, at hun er alene hjemme; Kierkegaard bruger det som en anledning til at invitere sig hjem til hende. I Regine Olsens hjem, i dagligstuen, opfordrer han hende til at spiller klaver. Pludselig fjerner han noderne, og siger at det er hende, ikke musikken, han er interesseret i. Hun fortæller at hun 'ser Schlegel', men det ændrer ikke Kierkegaards indstilling: hun må lade ham, Kierkegaard, komme i første række, og lade forholdet til Johan Frederik Schlegel (1817-1896) 'være en parantes'.

Søren Kierkegaard får Regine Olsen og hendes families ja til forlovelsen, men kort efter fortryder han. I hans arbejde med at komme ud af forholdet spiller han, som det fremgår af hans Efterladte Papirer, en følelseskold, men vittig og kåd skurk, ikke, hævder han, for at såre hende, men for at hjælpe hende til hurtigt at kommer over det brudte forhold. Hverken bønner fra Regine Olsen og hendes fader, etatsråd, kontorchef Terkel Olsen (1784-1849), vennen, teologen Emil Boesen (1812-1881) og storebroderen, teologen Peter Christian Kierkegaard (1805-1888) kunne får Kierkegaard fra at bryde forlovelsen med Regine Olsen, der var en realitet i oktober 1841.

Det er da et rædsomt spil du har drevet med mig, siger Regine Olsen til Kierkegaard, og fortsætter: skal du aldrig giftes? Måske, svarer Kierkegaard koldt, måske om ti år, når jeg har raset ud, så kan det være jeg finder en 'ungblods-frøken til at forynge mig med'.

Jens Staubrand

 

KIERKEGAARD FESTFORESTILLING

Den musikledsaget oplæsningsforestilling, litteraturkoncerten: 'MIN KÆRE REGINE en kærlighedshistorie', læst af Paul Hüttel,

med af kammermusik af Mozart eller Bach (eller helt uden musik)