KIERKEGAARD – forelsket i Berlin

Da Kierkegaard en efterårsdag i oktober 1841 rejste på sin første ud af i alt fire ture til Berlin, efterlod han sig en fortvivlet ung pige i København. Han havde været forlovet med hende i lidt over et år, men havde indset, at det ikke var ham at blive gift.

Han ville væk fra København og rejste til Berlin for at høre filosoffen Friedrich Schellings tiltrædelsesforelæsning og efterfølgende forelæsningsrække på universitetet i Berlin. Men det blev ikke nogen god oplevelse for Kierkegaard. Han var skuffet over ham, der var hentet til Berlin for at overtage Hegels stilling som professor ved universitetet.

En god om end tvetydig oplevelse fik han derimod, da han en aften i december, et par måneder efter ankomsten til Berlin, gik i operaen på Unter den Linden for at høre Mozarts opera Don Giovanni, som han havde en ide til et essay om og som han skrev på i Berlin, nemlig Don Juan-analysen eller som essayet rigtig hedder De umiddelbare erotiske stadier eller det musikalsk-erotiske. Ind på scenen som Elvira – operaens forførte og forladte kvinde – kom nemlig den unge, smukke og velsyngende sopran Hedwig Schulze, og det ramte Kierkegaard i hjertekulen, fordi hun, som han skriver i et brev til vennen Emil Boesen, lignede Regine Olsen til forveksling.

Nu er den altså her. Den første bog om Kierkegaard og Berlin. Om Kierkegaards tanker og oplevelser i Berlin i primært vinteren 1841-1842, hvor han var der i 4½ måned, samt i 1843, 1845 og 1846 hvor han kun var der kortvarigt, nemlig fra en til tre uger. Og udover den første samlede mere fyldige omtale af Kierkegaards forelskelse i sopranen Hedvig Schulze, hører man om hans skriveprojekter i Berlin, om Schelling, hvis forelæsninger han (som nævnt) fulgte, om Regine Olsen, som han bad Emil Boesen holde øje med hjemme i København. Og vi læser om hans helbredstilstand, hans undervisning i tysk, om hans bo forhold dernede, om mad og drikke, om vejret og om jul i Berlin. Om hvorfor han kalder sig ’Farinelli’ i et af sine breve til vennen Emil Boesen. Og om hans øvrige kulturelle oplevelser i Berlin, udover overværelsen af Mozarts Don Giovanni, samt om hans forhold til de øvrige danskere, der også var i Berlin.

Kierkegaards breve og notater fra Berlin, er redigeret af forfatteren og filosoffen Jens Staubrand, der tillige har skrevet bogens fyldige


indledning.

Der er tale om en god indholdsmættet kulturhistorisk bog – der også er god at have med når turen går til Berlin, der dengang som nu var et yndet udflugtssted.

Bogen udkommer den 23. januar 2012.

Fakta: KIERKEGAARD Breve og notater fra Berlin, ved Jens Staubrand København 2011. ISBN 978 87 92510 07 5. 201 sider. Vejl. pris 225,00 kr

Pressemeddelelsener tilgængelig online på Søren Kierkegaard Kulturproduktion www.kierkegaard-kultur.dk, klik på ’Presse se her’ og derefter på bogen.

Læseprøver og foto samme sted. Andre foto fra bogen kan vi hurtigt fremsende på opfordring via SendSpace.

M

ed venlig hilsen

Vibeke Hinge Jensen

Søren Kierkegaard Kulturproduktion | Forlag | Agentur , v/Vibeke Hinge Jensen, Prinsesse Maries Alle 16, 1.tv., DK-1908 Frederiksberg C. SE-nr.: 26225000, Bank: Finansbanken reg.nr 6610 konto  2778090 . IBAN Account Number: DK4466100002778090, SWIFT- address/BIC: EIKBDKKKXXX, Mobil +45 23 72 31 22, email kierkegaardkultur@gmail.com

DANISH

ENGLISH